Psykolog Ritte Havn

Psykolog Ritte Havn

FORSIDE SORG-KRISE-ANGST FORÆLDRE STRATEGI PROFIL PRISER OG KONTAKT

Min strategi

Mit værdigrundlag til at forstå andre mennesker og livet er humanistisk/spirituelt.
Hvert menneske er unikt og har sin egen vej at gå.

Min opgave som psykolog er at give hjælp til selvhjælp, således at det enkelte menneske bedre kommer i kontakt med sig selv og sin vej. Det er uanset, om man er ung/voksen/gammel eller har problemer med sorg, krise, angst eller depression - eller ”bare” har en almindelig udviklingskrise (ung/midtlivs/alderdom).

Udgangspunktet for terapien er samtalen. Det er min opgave at få klienten til at føle sig tryg og have tillid til egne resurser.

Den første samtale

Ved den første samtale sporer vi os ind på hinanden og klienten finder ud af, om "kemien" er således, at et videre forløb ønskes.

Det er altid muligt at afbryde terapiforløbet, hvis det ikke opleves tilfredsstillende.

Alt afhængig af problemstillingen anvender jeg forskellige terapeutiske metoder.

Her kan nævnes:

  • SE-metoden (Somatic Experiencing):
    En metode, hvor kroppens sanseoplevelser og indre visdom indrages (chok/traumer, stress, depression, angst). Læs mere om metoden her: SE-foreningen.
  • TFT (tankefeltterapi) EFT (emotionel friheds- teknik) er en metode, der kombinerer østens viden om kroppens meridianbaner med psykologiske samtaleterapi. Kroppens energibaner, kendt fra akupunktur, stimuleres med en let banken forskellige steder på kroppen, samtidig med at der fokuseres på ubehaget. Denne metode kan hurtigt og effektiv lindre både fysisk og psykisk ubehag. Læs mere om TFT og EFT her: www.mygind.dk
  • EMDR-metoden (Eye Movement Desensitization and Reprocessing):
    Kontrollerede øjenbevægelser eller taps hjælper hjernen til at bearbejde chok/traumer.
  • Drømmetydning (en vejviser fra det ubevidste).
  • Healing: Jeg er også uddannet Reiki-healer. Healing er velegnet til at give ro til krop og sjæl og et godt sublement til samtale-terapien.
  • Tilknytnings- og udviklingsteori (opdragelsesproblemer)

Ritte Havn - Psykolog

Ritte Havn
Aut. psykolog

Jeg er uddannet cand. pæd. psyk. og autoriseret af psykolognævnet.

Læs mere her: min profil

Medlem af Dansk Psykologforening
Ritte Havn  •  aut. psykolog  •  tlf. 21 73 89 16  •  Psykolog i Birkerød, Hørsholm, Holte, Vedbæk